Vandforsyningen blev lidt bedre, da møllen i 1756 blev flyttet, og at der var tale om en virkelig flytning, viser genanvendelsen af de to hundrede år gamle materialer.
Som Vibæk Mølle ser ud i dag, er den en af de mest spændende i landet og et smukt eksempel på, hvordan en vandmølle med overfaldshjul (det har en diameter på 2,5 meter) så ud i sidste halvdel af 1700-tallet. Oprindelig må møllen, når den har den alder, dog have været af 1-trins typen, dvs. et vandhjul har drevet en kværn, men den må være blevet ombygget til 2-trins overtræk i begyndelsen af 1800-tallet.
Vandmøllehuset på fem fag, der ligesom udbygningerne er opført i hvidkalket bindingsværk med røde stolper, har sin dåbsattest indridset i en bjælke i kvisten over hovedindgangen. Datoen er den 14. juli 1756. På en anden bjælke på kværnloftet findes en inskription, der fortæller mere om møllens tilblivelseshistorie. Bygmesteren var Hans Møller af Peberbjerg, som opførte møllen for Jørgen Krack og Kirstine Mari Jørgens i 1756. Indskriften er dels i runer, dels indridset med latinske bogstaver og lyder helt præcist: ”Hans Myller af Peberberg har bygt den myl for Jørgen Krack Kiestina Mari Jørgens AO 1756”. Desuden findes indskåret CLM og AMC 1788, som må hentyde til møllefæsteren Christian Lorenzen Møller og hans kone. Han betalte som den første brandforsikring for Vibæk Vandmølle det år.